Hvor­dan skri­ver jeg en hjælp­som an­mel­del­se?

Hvor lang skal en anmeldelse være?

Vi anbefaler mellem 50 og 150 ord til en kort anmeldelse, og til en beskrivelse af dine egne erfaringer anbefaler vi et maksimum på 300 ord (ca. 1 maskinskrevet side). Der er dog ikke en fast grænse for længden, men skriver du en længere anmeldelse, så sørg venligst for, at den er struktureret og letlæselig.

Hvordan skal en produktanmeldelse se ud?

Skriv, hvad der efter din mening er positivt eller negativt ved produktet og angiv objektive argumenter. Formålet med anmeldelsen er at videregive din personlige mening.

Tænk på, at din anmeldelse vil blive læst af andre, som er interesseret i produktet, eller endda planlægger at købe det. Disse kunder er også interesserede i eventuelle negative aspekter ved produktet, og om disse aspekter vurderes at være væsentlige.

Har du oplevet egenskaber ved produktet, som du gerne ville have kendt på forhånd, så skriv også gerne om det i din anmeldelse.

Wichtig: Læs din anmeldelse grundigt igennem, før du sender den, og gør tydeligt opmærksom på, hvilket emne du refererer til i hver enkelt del af teksten. En anmeldelse er kun brugbar og relevant, hvis den er nem at forstå og præcist formuleret, så læseren hurtigt kan overskue de væsentlige punkter.

Derfor fungerer det bedst, hvis du samler forskellige sætninger, der refererer til samme emne, i afsnit og klart adskiller forskellige emner fra hinanden. I lange anmeldelser kan du eventuelt tilføje overskrifter som f.eks. ”Features”, ”Kvalitet” og ”Konklusion”).

Sådan kontakter du os